©  Foto:

Den forsvundne strandtudse

Natureventyret "Mysteriet om den forsvundne strandtudse" tager jer med på tur rundt ved fjorden i Seden Strandby. Her har Odense Kommune i 2020 og 2021 gennemført et omfattende natur- og klimaprojekt, som både skal beskytte Seden Strandby mod oversvømmelse fra østsiden og give mere plads til fjordens natur.

I eventyret følger du pigen Fie, som sammen med feen Falk Fjord tager ud for at løse mysteriet om den forsvundne strandtudse Sebastian. Undervejs bliver Fie meget klogere på, hvorfor Sebastian er flyttet, og hvorfor der nu igen er håb om, at han kommer tilbage til Seden Strandby.

Du skal bruge appen Natureventyr for at gå ruten. Den kan du hente i Google Play eller Apple Store.

STED: Seden Strandby
LÆNGDE: Den børnevenlige rute er 1.50 km og slutter ved en fin legeplads.

Obs: I de perioder, hvor fjorden oversvømmer strandengen, kan ruten være utilgængelig på grund af vand.